CORONAKRISE // KOMMENTAR

– Himlen over coronaland er højblå. Det er umuligt ikke at tænke på den tyske besættelse af Danmark for firs år siden. Det er også umuligt ikke at tænke på foråret, og på corona. Og nu er det påske, og det er det igen. Ligesom himlen er blå, igen, og det igen er 9. april. Det eneste som ikke er sket før, er på sin vis alligevel sket før.

Vi er blevet løbet over ende. Næsten uden vi nåede at opdage det – vores sundhedsmyndigheders spejdertropper og regeringen gjorde det i hvert fald ikke. Man valgte i stedet at tale truslen ned og mane til besindelse.

Kong coronas stormtropper har med succes ført lynkrig og på et kvartal erobret det meste af verden. Og vi mangler snart kun de sorte gardiner for at være tilbage i en samtidig udgave af besættelsens mørklægningstid, hvor livsfaren ventede, hvis man trodsede mørklægning og udgangsforbud.

Vi kan ikke se kong coronas stormtropper, men vi kender kongens banner: En pigget kugle. Og vi ved, at enhver kan blive løbet over ende og miste livet under store lidelser, når virussen narrer vores immunsystem til at æde vores egne lunger i en cytokinstorm.

Vi ved efterhånden også, at vi ved meget lidt, og at selv vores medicinske modstandsbevægelse er relativt magtesløs. Bliver vi hårdt ramt, er vi i overhængende livsfare og slipper efter stor sandsynlighed ikke uden varige mén i form af arvæv i lungerne.

Regeringens påskehilsen til danskerne er således enkel nok: Hold jer i ro og adlyd hjemme, hver for sig, indtil vi beordrer jer til fronten

Landets ledelse har besluttet at sende de mindste børn i front og åbne småbørnsinstitutioner og de mindste årgange i folkeskolen efter påske. Man må forstå, vi har som befolkning været for lydige, været for gode til at holde næsen for os selv og næsten i armslængde, for villige til at afskrive os det meste social kontakt og for effektive til at arbejde hjemmefra. Der er for lidt smittede, og bliver vi ved sådan her, risikerer vi en pukkel af alvorligt syge, som kan overbelaste systemet.

Vi skal på den grønne ‘kårve’, som SSI’s Kårve Mølbak forklarer. Oversat til almindeligt dansk, betyder det, at de små børn skal smitte hinanden, deres venner og familie. Børnene, de yngste børnefamilier og lærer- og pædagogfamilier er udvalgt som kanonføde. Gennem dem, skal flere smittes.

Der er ingen vej udenom ifølge regeringens taktik. Vi må op på den grønne ‘kårve’. Det lyder fornuftigt nok, men det betyder i virkeligheden flere syge, flere døde og mere lidelse.

Alt sammen fordi hjælpepakkerne på 300 milliarder slet ikke forslår og allerede er suget tomme.

Så den evigt grådige storkapital tripper i kulisserne og ved bordet i Den Nationale Operative Stab, NOST, hvor den store, resolutte leder, venligt har inviteret de største økonomiske spillere samt deres internationale liaison, privatiseringsfetichisterne fra det såkaldte rådgivningsfirma, McKinsey med ved bordet. Hvorfor ved ingen. Men logikken er velkendt.

Regeringens påskehilsen til danskerne er således enkel nok: Hold jer i ro og adlyd hjemme, hver for sig, indtil vi beordrer jer til fronten. Det vigtigste er ikke dit og dines liv og helbred, men systemets fortsatte eksistens. Sundhedssystemet, det politiske- og det økonomiske system har forrang, og det enkelte menneskes liv må vige i krigens tjeneste.

Befolkningen er reduceret til fodsoldater i General Kårves grønne kårvehær under den store leder Mettes sammenbidte beslutsomhed og stramme knold i nakken. I slingrekurs fortsætter vi den ulige kamp mod coronakongen.

Heldigvis er supermarkederne åbne i påsken. Nu gælder det om at nyde hinandens selskab, mens vi kan, sammen hver for sig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *