Højt til vejrs
Solidt plantet på skammelen
Ser jeg dig
I et af dine ansigter.
På dit skib
Går masten tværs gennem jorden:
Stormskridt og krum hals på en svane ryg
Jeg iklæder mig
Min lille skammel
Som et sæt tøj, eller et ur man tager i lommen
Højt tilvejrs
Med begge ben solidt plantet i himmelen
Sol i håret og store armbevægelser
I nærheden
der er ganske pludselig
Intens
Maria Magdalena
Milde mammon
Mægtige mulighed
På skammelen står jeg
På skammelen er jeg
På skammelen ser jeg
Med dig
Lige dér
i rampelyset strålende
Natten brunettebrun
Din vimpel
Lasher ud med et svirp og favner rummet juni
Med stængerne tværs gennem jorden
I skarpt trav, for fuld steam og gardiner
ud gennem forsommer og ind i dit næste uendelige nu
Din næste væren dit næste
Smil
til verden
Hivende eventyret i halen på vej på vej
Højt til vejrs
solidt plantet på skammelen
© Claus Ankersen 2005